UDSTILLINGSFACILITETER

RINGKØBING RÅDHUS

Vi har et mangeårigt, godt og tæt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og Biblioteket, som begge holder til i Rådhuset ved fjorden.

Hovedparten af vores udstillinger afholdes i "Rådhushallen" der både fungerer som hovedindgang til rådhuset og som forbindelse mellem biblioteket og kommunekontoret.

Rådhushallen domineres af det kæmpestore panoramavindue mod vest, hvorfra der er fuldstændig fri og uhindret udsigt ud over Fjorden og Havnen
- og med "Holmsland Klit" i baggrunden, som grænse ud mod Vesterhavet.